Nye indlæg

 

Tal om det!

06-09-2017
Når det gør allermest ondt, eller når livet simpelthen er for svært at fatte, så kan du måske have lyst til at lægge dig ned under dynen og bare glemme hele verden…
 
Jeg kan godt forstå det! Nogle gange er der bare så sort og tomt indeni, at det ikke er til at holde ud at tænke på, at alle andre går rundt udenfor og har det fint…

MEN DU ER FAKTISK IKKE ALENE

Selv om din mor eller far er syg, eller du har mistet en du holder meget af, så håber jeg nogen vil hjælpe dig med at få hovedet op over dynen igen! Du må ikke ligge der alene og vente på, at det holder op med at gøre ondt. For du skal vide, at der er mange som har oplevet det samme som dig. Og der er mindst én, som godt vil lytte til dig.

OG SÅ SKER DER NOGET MAGISK

Smerte forsvinder ikke af, at man snakker om det. Men den bliver altid mindre, når man deler den med nogen. Tænk på hvor meget lettere det er at bære en kasse med bøger eller mælk, hvis I er to som kan tage fat i hver sin side…
 


Mangler du en at tale med? Eller synes du bare det er svært at få begyndt?

  • Start med at snakke med dig selv, din hund eller din yndlingsbamse.
  • Øv dig på, hvordan du vil fortælle om det, som gør dig ked af det.
  • Lav en tegning eller skriv et brev – det kan du vise til den, du godt vil tale med.

Husk at du er vigtig

og at nogen bekymrer sig om, at du har det godt!

Tal om det som gør ondt, og lad nogen dele din sorg!


Hav en dejlig dag!
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Elise Andersen | Bryggerivej 86, 4913 Horslunde  | Tlf.: 51299934