Nye indlæg

 

Når familien rammes - Kære Voksne!

11-09-2017
At have en god og kærlig familie er som at have en velsmurt maskine. Det lyder som en både ufølsom og virkelighedsfjern metafor. Men smørelsen i maskinen er jo kærligheden og samhørigheden. Intimiteten og omsorgen. Præcis samme både flygtige og bastante ’væsker’ som også er ’maskinens’ produkt. Og hvert medlem af familien er hver sin lille mekaniske del, som tilsammen får maskinen til at fungere.
 


Når noget af det værste, der kan ske, pludselig sker, når jeres familie rammes af dyb sorg og bekymring, så reagerer alle forskelligt. Både fordi I har hver sin alder, livserfaring og personlighed med jer. Men også i relation til den funktion I hver især har i ’maskineriet’.

Ingen har gået i dine sko

Ingen kan fortælle dig hvad du og din familie har brug for – det ved kun du! Men du kan måske trænge til at nogen minder dig om, at selv de mindste er ramt af familiens sorg.

Husk også – midt i det forfærdelige, at se de mindste. De mærker helt bestemt at balancen i familien har rykket sig, og de føler sig måske usikre og forvirrede, for hvordan skal de kunne forstå og rumme et udfald af en sygdomsperiode eller konsekvenserne for dem selv eller den flok de er del af? De mindste opfatter måske nogle signaler om, at det er bedst at være stille. At de skal forholde sig roligt og i baggrunden. Er det mon det bedste på sigt?

Giv mulighed for at lukke op

• Det er kun naturligt, hvis du, midt i din egen sorg, mangler overskud, og at du netop i kraft af den meget nære relation, kan have ekstra vanskeligt ved at rumme eller forløse dit eget barns sorg.

• Spørg i dit barns institution eller på skolen, om der er en sorggruppe. Her kan et barn lytte til andre og dele sine tanker, når den dag kommer, hvor de har ord at sætte på deres smerte.

• Husk at dit barn ikke nødvendigvis har samme behov som dig. Det er en vigtig del af en sorgproces at vide, at man har gjort sit. I ’Blomster til Mor’ er den lille drengs største ønske blot at være dér hvor hans mor er og at glæde hende med en fin buket.

• Tænk på, at det stille vand nogle gange rummer den dybeste grund.
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Elise Andersen | Bryggerivej 86, 4913 Horslunde  | Tlf.: 51299934