Nye indlæg

 

Du behøver ikke tale 'pænt'

27-12-2017
Måske er du også én af dem, som hver dag får at vide at du skal tale ordentligt? Jeg kan godt huske hvordan jeg selv var, da jeg var på din alder, og jeg lægger mærke til hvordan de ’store’ snakker sammen på gangene, når de måske tænker, at ingen hører dem…
 
 
Det er fristende og sjovt at bande. Min far sagde, at jeg bandede som en havnearbejder. Jeg ved ikke hvorfor det lige var dem som knoklede på havnekajen, som fik ry for at have det værste sprog, men sådan var det. Og min far var ikke til stede, når jeg rigtig slog mig løs. Jeg tror kun, han hørte en lille brøkdel af det jeg sagde, når jeg var sammen med vennerne. Han havde helt sikkert ikke brudt sig om, hvis han havde hørt, hvilke ord og udtryk jeg egentlig kunne. For man skal tale ordentligt.

For… det lyder faktisk ikke pænt med ’skide’ og ’fucking’. Men i den rette sammenhæng, kan det rigtige bandeord måske løfte det du siger – gøre det tydeligere, ikke? Eller måske er det bare en undskyldning…?

I hvert fald så synes jeg ikke, at det at tale ordentligt handler så meget om, at du får sagt: ”Hende Stine, hun er bare så skide sød! Seriøst! Hun hjalp mig med min fucking matematik!” Hvis du var min elev, og jeg hørte dig tale sådan på gangen, så ville jeg måske rynke brynene lidt, og så ville jeg sige: ”Fedt! Ja, hun er godt nok sød, Stine, at hun hjalp dig med din matematik.” – For det kan sagtens siges uden bandeordene.

Hvis jeg hører dig mumle for dig selv: ”Hende Stine, hun er en fucking bitch! Jeg spurgte om hun ville hjælpe mig, men soen sagde, jeg ku’ klare mig selv.” – Ja, så er der mere end mine bryn som trækker sig sammen. Men jeg forstår stadig, at dine grimme gloser bare udtrykker din frustration.

Dér hvor filmen knækker… Dér hvor jeg synes dit sprog bliver forfærdeligt, og hvor jeg med det samme vil bede dig om at ’tale ordentligt’, det er når du fortæller dine veninder, at Stine er en ’so’ eller du vender dig mod Stine og kalder hende en ’fucking bitch’. For så er du begyndt på en lavine af dårligt sprog, og den lavine stopper først, når den har trukket både dig og Stine med sig ned i faldet. Og hvis du har set hvordan en lavine virker, så ved du, at man bliver begravet under et tonstungt lag af sne, som det er umuligt at komme fri fra uden hjælp. Du selv og den du sviner til bliver begravede i både beskidte ord og følelser.

Når vi begynder at kalde hinanden grimme navne, så har vi taget et gigantisk skridt direkte ind i en voldsom konflikt. Der er så mange andre muligheder, som du kan prøve først, og døren til Stine har hun slet ikke lukket, da hun første gang afviste at hjælpe dig. Men hvis hun hører dig kalde hende noget grimt, så kan du være helt sikker på, at døren både bliver smækket hårdt i. Og nøglen bliver smidt ud ad vinduet.

For hvordan har du det selv, hvis nogen kalder dig noget grimt? Du ved sikkert, at du af og til klokker i det og gør noget dumt… Men det er ikke det samme som at nogen skal kalde dig dum, vel? At blive kaldt et grimt navn, er lige som at få en klat slimet mudder lige midt i ansigtet. Det er ubehageligt, og det gør både ondt og tager tid at få væk igen, hvis det da nogensinde forsvinder helt.

Dit sprog behøver ikke altid være rosenrødt og poetisk som en popsang. Der findes jo alle slags ord, fordi der er alle slags oplevelser og følelser. Du kan sagtens fyre en sjov historie af med et par saftige gloser. Eller du kan tage de ’beskidte’ og ’mørke’ ord i brug, når de mangler ord til at udtrykke dit vrede eller triste indre.

Men husk at dit sprog også kan gøre ondt. Brug dine ord med omtanke, og lad være med at kaste ’mudder-ord’ i hovedet på dine venner og veninder.

Det samme gælder selvfølgelig dig selv: Læs anden del af denne dobbelt-blog: Det du siger til dig selv!

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lene Elise Andersen | Bryggerivej 86, 4913 Horslunde  | Tlf.: 51299934