Lene Elise Andersen har i en årrække været forfatter 'på sidelinjen'. Hun har som helt ung skrevet sange, digte, noveller, fabler og teaterstykker - primært henvendt til de børn, hun havde i skolen, men uden troen på, at hun havde noget væsentligt at fortælle et bredere publikum. Trods det, at hun selv voksede op med en fortælling om, at hun ikke kunne tegne, debuterede hun i 2017 med billedbogen 'Blomster til Mor', som hun både skrev og illustrerede. Siden da har det taget fart med at udgive og publicere tekster i mange forskellige genrer. Lenes fortællinger er nærværende og har altid noget på hjerte. De tager gerne afsæt i de store og små omvæltninger, sorger, glæder og frustrationer, som livet byder både børn og voksne, og teksterne bærer præg af hendes positive og farverige livssyn.
Her på siden findes alle udgivne og publicerede bøger og noveller til køb og download, samt en række teksteksempler til testlæsning.