Leandersen.dk


  • Velkommen
  • Den væredygtige underviser
  • Mest for børn
  • Romantik
  • Cozy Mystery
  • Læseprøver
  • Om Lene

www.leandersen.dk



Romantik



'meet cute' og en romantisk fortsættelse



I film og tv er et 'meet cute' en scene, hvor to mennesker mødes for første gang under usædvanlige, humoristiske eller 'søde' omstændigheder. I mine romantiske e-noveller handler det ofte om det første møde og om forelskelse, tiltrækning, dating, drømme og selve det fantastiske, af og til vanskelige kærlighedsliv. Det handler om muligheder, og det kan vise sig nødvendigt at turde - give slip, sige fra eller at skifte kurs.



En flirt til dessert



Naja har sat alle sine drømme i bero, og romantik er kun noget hun taler om. Naja ville gerne være konditor, men det er ikke blevet til noget, da hendes forældre har haft brug for hendes hjælp. Hun arbejder nu på kontor, og fritiden går med at studere opskrifter og købe bageudstyr. Hos den lokale isenkræmmer har hun en dag et sammenstød med en kendt dessertkok. Hun beslutter sig for at demonstrere, at hun har ligeså meget ret til det eftertragtede grej som han, og snart er hun suget ind i en romantisk bagedyst.


E-novelle, EPUB-fil til download, udgivet hos SaxoPublish

ISBN: 9788740455335


Kr. 08,00


Køb novelle

Udsigt til kærlighed



Louisa trives dårligt med chefens arrogante facon. Hun drømmer om at starte sin egen butik med smukke antikviteter og med en mere hjertelig kontakt til kunderne. Men hun frygter, at det er for sent at begynde helt forfra. Måske mangler hun bare det helt rigtige sted? Og måske mangler hun også noget, som hun ikke har tænkt på i årevis?


'Udsigt til kærlighed' handler om at vide helt bestemt hvad man ikke vil. Og om at turde møde noget, som man ikke har været klar over, at man savnede.


E-novelle, EPUB-fil til download, udgivet hos SaxoPublish

ISBN: 9788740481518


Kr. 19,95


Køb novelle

Nytår i fremmed selskab



Julie har aftalt at fejre nytår sammen med et par veninder, som også er singler. De vil af sted og ’feste igennem’ på en kro. Det handler om at komme så langt væk fra de faste forhold og flokken af babyer, som de andre har fået, for Julie er slet ikke dér – ikke endnu. Tvivlen opstår først, da de to andre melder fra, og Julie er overladt til et selskab af fremmede, overvejende midaldrende festdeltagere. Skal de hønisser virkelig være hendes sidste selskab i det gamle år?


’Nytår i fremmed selskab’ handler om at åbne sig og muligvis danse med én man aldrig har mødt.


E-novelle, EPUB-fil til download, udgivet hos SaxoPublish

ISBN: 9788740483765


Kr. 19,95


Køb novelle

Opnå rabat med Saxo premium


læs mere



BLANK SKABELON



Lene Elise Andersen
leandersen.dk@gmail.com